Når man bruger en del af kroppen, er det normalt at fokusere på den del der bliver brugt, og glemme resten af kroppen. Når man bliver assisteret i Sanchin Kata træning, udvikler man gradvist evnen til at holde hele kroppens muskler spændt, og at koncentrere sig om hele kroppen på en gang. Assisteret Sanchin Kata træning, er ikke kun for udvikle kroppen, men også ånden. Når instruktøren slår på skuldre, lår eller ryg, gør det meget ondt og huden kan blive meget rød og hævet. For at kunne udholde denne måde at træne på, er det mere åndeligt end fysisk. Fortsat træning af denne type, vil ikke kun udvikle kroppen og gøre den stærk, men også udvikle ånden. Når man bliver stærk åndeligt, vil det gøre modstanderen bange.
Chojun Miyagi Sensei lærte først en elev den næste kata, når han var sikker på at eleven kunne udføre og forstå den gamle korrekt. Derfor kunne mange elever have trænet i 15 år uden at have lært alle kata’er. Kun hans yngste elev og efterfølger, An’ichi Miyagi lærte alle kata’erne og deres bunkai. Efter træning, når alle var gået hjem, bad Miyagi Sensei An’ichi Miyagi Sensei om at blive. Han fortalte ham om karaten’s historie og lærte ham mange hemmelige meninger og teknikker i kata’erne. De snakkede og trænede ofte til langt efter midnat.
Kaishugata – Alle andre kata’er hører til denne kategori. Det betyder ordret :” Åben hånd-kata”, men dette er også misvisende. I denne type kata, holdes kroppen konstant åben, eller afspændt, selvom den tillader hurtig og flydende bevægelse. Man trækker kun musklerne sammen og koncentrerer energien i tanden når teknikken skal udføres.