Karatetræning

Karatetræning

Effektivt selvforsvar

Karate betegnes, som et af verdens mest effektive selvforsvarssystemer. Dette skyldes blandt andet, at de grundlæggende parader, stød, spark og bevægelser, trænes igen og igen i forskellige serier og kombinationer med og uden modstander. Dette betyder, at de enkelte teknikker automatiseres, så de naturligt kan bruges, alt efter situations udvikling og alvor. For at optimere effektiviteten af teknikkerne, bruges der også sandsække, puder og plethandsker i den daglige træning. Dette betyder, at man kan afprøve sine teknikker 100% uden at skade sig selv eller andre.

Mental træning

Karate er en af de få idrætsgrene i Danmark, der tager udgangspunkt i både det fysiske og mentale. Således indledes alle karatetimer med 2-3 minutters meditation, hvor man kan samle sine tanker og forberede sig på den kommende træningstime. I den daglige træning, bliver der lagt vægt på, at det fysiske og mentale trænes i et naturligt samspil.

 

Chojun_Miyagi

Chojun Miyagi