Fredag den 12. november fra kl. 17-20 er der Børnekulturnat i Hornslet. Aftens tema er HEMMELIGHEDER, og Syddjurs Karateskole inviterer alle, der er nysgerrige efter at vide mere om Goju-Ryu Karate, og hvor det kommer fra, indenfor i dojoen på Tingvej 41A.
Der vil være tre korte træningspas af ½ times varighed henholdsvis kl. 17, kl. 18 og kl. 19.
Kom og find ud af, hvorfor du bliver stærk, opmærksom og hurtig, når du træner karate og hør om en karatestilart, der har sit udspring på den japanske ø Okinawa og går mere end 100 år tilbage i tiden.
KIOTSUKE! Træningen starter – er du klar?