Kom og prøv en træning, der både indeholder balance, reaktionsudvikling, åndedræt, mental udfordring, styrke og selvforsvar.

Okinawa Goju Ryu karate hviler på 1600 års udvikling med shaolin i Kina. Og senere er karate blevet forædlet på øen Okinawa. Du bliver både positivt overrasket og personligt udfordret. Plus du møder nye venner, der med glæde vil hjælpe dig til at blive bedre.

Du kan være med uanset alder. Det er ikke et krav, at du skal kunne gå i spagat eller slå knuder på dig selv. Alle kan være med.

I januar/februar starter vi nye begynderhold. Hvor det også er muligt at træne sammen med sine børn. Så hop i et par joggingbukser og en træningstrøje – og kom og vær med! Det er gratis at prøve!

Du kan se hold og træningstider her (Hold & Tilmelding)

Torsdag den 19. december er der juleafslutning. Det betyder fællestræning. Altså alle grader og aldre træner sammen. Børn må gerne tage forældre med. Så bliver det endnu sjovere 🙂

Efter træningen er der juice, sodavand og måske en øl til de voksne, og nok også lidt julesmåkager. 

Omkring 50 børn og voksne mødte op på Hornslet Skole, hvor vi havde lånt gymnastiksalen til den årlige december-graduering. Det er en festlig dag, hvor alle karateka’erne skal vise deres færdigheder, og hvor familie og venner kan komme og se på.

Det er også en af årets hårdeste dage. For at bestå gradueringen, skal man også vise, at man har viljen og formen til at bære et nyt bælte.

Heldigvis klarede alle gradueringen i fin stil.

8.marts kl. 18 til 19:30

Kom og få et indblik i hvordan karate kan trænes, på en sikker, lærerig og sjov måde, der samtidig er god motion for hele kroppen.

Du kan komme til at prøve praktiske aspekter af karate – slå på puder, rullefald mm.

Det bliver halvanden times aktiv meditation, hvor man har det sjovt, og kommer til at svede lidt.

Nb. Kun for piger/kvinder

Børn fra de jyske klubber til karatesamling i Silkeborg:
Tobias, Eema, Johannes, Bianca og Mathias fra Syddjurs Karateskole var med.

Klar til at øve faldteknikker og gulvkamp i begge træningssale!

Takket være DIF og DGI’s foreningspulje har vi kunnet indkøbe nye måtter til hele dojoen i Syddjurs Karateskole. Det er vi så glade for! 🙂